Five Studio · København K
Lash lift eller vippeextensions?
Begge behandlinger giver dig vipper, der ser længere ud uden mascara. Forskellen er, om vi arbejder med dine egne vipper eller tilføjer nye.
Få lavet vipper i København
Hos Five Studio på Sølvgade i Indre By laver vi tre ting med vipper: lash lift, som løfter og farver dine egne vipper, single eyelash extensions, som giver længde med et naturligt udtryk, og hybrid lashes, som giver mere fylde. Vi laver ikke volumenvipper. Ønsker du mere fylde end single lashes, er hybrid det, vi anbefaler.
Den korte forskel
Et lash lift – også kaldet vippeløft – løfter og farver dine egne vipper. Der kommer ikke noget på, og der er ingen opfyldning. Resultatet holder 6-8 uger.
Eyelash extensions – vippeextensions – er syntetiske vipper, der sættes på dine egne én for én. De giver mere længde og fylde, men skal fyldes op cirka hver 3. uge.
Vælg lash lift, hvis
– du vil have et naturligt løft og åbne øjne uden vedligeholdelse
– dine vipper går lige ud eller peger nedad
– du gerne vil kunne bruge mascara, når du har lyst
Alle kan få et lash lift – også med korte vipper. Læs mere i guiden om lash lift.
Vælg eyelash extensions, hvis
– du ønsker mere fylde og længde, end dine egne vipper kan give
– du har huller mellem vipperne eller meget korte vipper
– du gerne vil helt undvære mascara
Vi arbejder med to teknikker. Single lashes sætter én extension på hver vippe og giver det mest naturlige udtryk. Hybrid lashes blander single lashes og vippefaner og giver mere fylde.
Pris, tid og holdbarhed
Lash lift: 650 kr. inkl. farve · 40 minutter · holder 6-8 uger · minimum 4 uger mellem to behandlinger.
Eyelash extensions: nyt sæt 1.100 kr. (single) eller 1.300 kr. (hybrid) · 90 minutter · opfyldning cirka hver 3. uge fra 450 til 700 kr. Er der gået 2 uger eller mindre, booker du en lille opfyldning – er der gået mere end 2 uger, en stor.
Vil du have begge dele til brynene også, er Lash og Brow Lift-pakken til 1.000 kr. det mest oplagte valg.
Pleje
Efter lash lift må du gerne gå i bad samme dag, men vent 24 timer med mascara. Brug castor oil hver dag – det er det, der afgør, hvor længe resultatet holder.
Efter extensions må du gå i bad en time efter behandlingen. Undgå mascara, rens vipperne dagligt med lash shampoo, og tag dem aldrig af selv – kom ind i klinikken, så dine egne vipper ikke tager skade.
Stadig i tvivl?
De fleste starter med et lash lift. Er du i tvivl, så skriv eller ring – eller book og tag snakken i stolen. Katrine vejleder dig altid, inden vi går i gang.
Dit næste besøg
Klar til at booke?
Find den behandling og den tid, der passer dig.